Vejen til indflydelse

Det er et formelt forum for dialog og sparring mellem kommunen og de frivillige organisationer,  hvor det er muligt at holde hinanden orienteret. Frivilligrådet kan gøre opmærksom på sektorens udfordringer og muligheder som et samlet råd. Det kan især være en fordel for mindre organisationer, som ellers kan have vanskeligt ved at opnå indflydelse og lydhørhed. Et godt samarbejde mellem kommunen og frivilligrådet er afgørende i arbejdet for at fremme gode rammer og vilkår for de frivillige organisationer.

For at udnytte frivilligrådets potentiale mest muligt skal frivilligrådet have adgang til at få reel indflydelse. Derfor er det vigtigt at sikre gode rammer for det lokale frivilligråds arbejde. Gode rammer og mulighed for indflydelse sikres blandt andet ved hjælp af kvalificeret sekretariatsbistand, samarbejde med politiske udvalg og andre kommunale råd, inddragelse i politiske beslutningsprocesser og en rolle som høringspart.

2.1    Det anbefales, at kommunen afsætter ressourcer til en medarbejder til at betjene frivilligrådet

Eksempelvis kan medarbejderen være en kommunalt ansat frivilligkonsulent, en medarbejder fra frivilligcentret eller en helt tredje. Det afhænger af den lokale kontekst, da det er forskelligt fra kommune til kommune, hvilken medarbejderfunktion, der bedst kan understøtte frivilligrådet.

Eksempelvis kan en kommunal medarbejder være bindeleddet mellem frivilligrådet og kommunens forskellige forvaltninger. Medarbejderen skal supplere rådet med viden om arbejdsgange, processer mv. i kommunen. Medarbejderens opgave kan eksempelvis være at opfange, hvad der rører sig i kommunen og komme med input til, hvilke emner, der er relevante at få på dagsordenen.

Eksempelvis kan sekretariatsbetjeningen med fordel indgå i vedtægter eller forretningsorden. Desuden kan der indledningsvis laves en forventningsafstemning mellem frivilligrådet og medarbejderen om, hvor mange og hvilke opgaver medarbejderen kan påtage sig. Dette kan også afstemmes løbende fra møde til møde.

2.2    Det anbefales, at frivilligrådet har en løbende dialog med relevante politiske udvalg og forvaltninger

Eksempelvis en fast mødekadence med relevante politiske udvalg og forvaltninger, der gør det muligt at orientere og drøfte generelle og konkrete spørgsmål. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor ofte råd, udvalg og forvaltning mødes, men flere råd har gode erfaringer med 1-2 møder om året.

Eksempelvis kan de politiske udvalg og forvaltninger løbende orientere om, hvad der er på tegnebrættet for den kommende periode, som har en betydning for den frivillige sektor. Hermed kan frivilligrådet på forhånd markere, hvor de har noget at bidrage med og dermed forbedre muligheden for indflydelse.

Eksempelvis kan der være en løbende dialog mellem råd og udvalg. I nogle kommuner vil det være godt at aftale en procedure for, hvordan der tages kontakt. Eksempelvis kan det være frivilligrådsformanden, der kontakter udvalgsformanden   og omvendt, hvormed formændene har ansvaret for at orientere hele rådet eller udvalget om dialogen.

Eksempelvis, at rådsmedlemmerne selv er proaktive i forhold til at få kendskab til kommunens fokus på frivillighed. Rådsmedlemmerne kan overvære byrådsmøder eller invitere politikere eller embedsmænd med til frivilligrådsmøder for at høre   om deres visioner og arbejde med området.

2.3    Det anbefales, at frivilligrådet inddrages tidligt i politiske beslutningsprocesser og bliver høringspart i sager, som vedrører det frivillige område samt områder, hvor rådet har særlig viden

Eksempelvis kan rådsmedlemmernes viden og erfaring bringes i spil, hvis frivilligrå- det er høringspart i sager på det frivillige område.

Eksempelvis kan frivilligrådet med fordel inddrages allerede i de indledende faser
af nye politiske tiltag, som vedrører det frivillige område eller områder med snit- flader hertil. Det kan fx være, når kommunen udarbejder strategier, der integrerer medborgerskab, frivilligsamarbejde og samskabelse. Dette vil danne grobund for, at der kan findes fælles løsninger på udfordringer og dermed tages bedre politiske beslutninger med en bredere opbakning. Tidlig inddragelse kan desuden give fri- villigrådet større ejerskab og en interesse for at hjælpe med implementeringen.

2.4    Det anbefales, at frivilligrådet har en central rolle i udvikling, implementering og evaluering af kommunens frivilligpolitik eller strategi   

Eksempelvis kan frivilligrådet, hvis kommunen har en frivilligpolitik eller strategi, være med til at sikre, at den bliver omsat til aktiv handling samt sørge for, at den bliver opdateret, når der opstår et behov herfor.

Eksempelvis kan frivilligrådet, hvis kommunen ikke har en frivilligpolitik eller strategi, være med til at udvikle og implementere den samt være med til at sikre, at forskellige interessenter inddrages i udviklingsarbejdet.

Eksempelvis kan frivilligrådet inddrages, når kommunen ønsker at have frivilligt arbejde med i strategier eller politikker på andre områder.

Eksempelvis, at frivilligrådet sætter fokus på den frivillige sektors rolle i velfærdssamfundet fx ved at samarbejde med kommunen om at lave nogle retningslinjer for samarbejdet mellem frivillige og offentligt ansatte.

2.5    Det anbefales, at frivilligrådet samarbejder med øvrige råd og udvalg

Eksempelvis, at frivilligrådet har et formaliseret samarbejde med relevante råd og udvalg i kommunen fx folkeoplysningsudvalg, ældreråd, handicapråd, udsatteråd  og integrationsråd. Et samarbejde på tværs af områder giver anledning til erfaringsudveksling og fælles indsatser, som kan føre til større gennemslagskraft og indflydelse.

Eksempelvis, at der afholdes fælles møder på tværs af råd i kommunen, eller at der sidder repræsentanter fra andre råd i frivilligrådet og omvendt. Det er også muligt at oprette et råd, som dækker flere områder, hvis det vurderes, at det er det mest hensigtsmæssige.

Eksempelvis, at frivilligrådet samarbejder med frivilligråd i andre kommuner, så rådene kan trække på hinandens erfaringer og viden.