Nyhed

Komitéen for Good Governance inviterer til dialogmøder 

Det er afgørende for det videre arbejde med anbefalingerne for god ledelse, at den frivillige sociale sektor bliver hørt og inddraget, og derfor inviteres der nu til dialogmøder. 

Komitéen for Good Governance er klar til at afholde dialogmøder i henholdsvis København og Aarhus i forlængelse af den skriftlige høring af udkastet til anbefalingerne for god ledelse i den frivillige sociale sektor.  

På dialogmøderne inviteres sektoren til fælles debat om behovet for at arbejde med god ledelse, hvad anbefalingerne kan bruges til, hvad der skal til for at anbefalingerne får effekt samt at komme med input til god praksis og fremtidig implementering.

”For Komitéen for Good Governance er det helt afgørende for den videre proces med at udarbejde de endelige anbefalinger til god ledelse, at de er baseret på input og refleksioner fra den frivillige sociale sektor. Hvis vi skal sikre os, at anbefalingerne ikke blot bliver flotte ord på et stykke papir, men et redskab med pondus og effekt, så er dialogmøder og fælles debat vejen frem,” fortæller formand for Komitéen for Good Governance og Frivilligrådet Mads Roke Clausen. 

Læs mere Good Governance-projektet og anbefalingerne for god ledelse her

 

Dialogmøder og fælles debat 

Der er planlagt to dialogmøder til afholdelse i oktober måned.

København den 6. oktober - der er lukket for tilmelding. 

Aarhus den 21. oktober - der er lukket for tilmelding.

Begge dage indledes med, at Mads Roke Clausen præsenterer udkastet til anbefalingerne og fortæller om de overvejelser, som komitéen har haft for i forbindelse med udarbejdelsen af dem. Dernæst vil der være interview, paneldebat og gruppediskussioner med inddragelse af alle deltagere. 

Ved dialogmøderne deltager bl.a.:

  • Mads Roke Clausen, formand for Frivilligrådet og Komitéen for Good Governance
  • Morten Skov Mogensen, generalsekretær i KFUM’s Sociale Arbejde 
  • Jens Maibom Pedersen, formand for KFUM’s Sociale Arbejde, medlem af Frivilligrådet og Komitéen for Good Governance 
  • Rasmus Kjeldahl, Direktør i Børns Vilkår og medlem af Komitéen for Good Governance 
  • Peter Bartram, Formand i Børns Vilkår 
  • Henriette Christiansen, Direktør i Egmont Fonden  

 

Praktisk information om dialogmødet i København

Dialogmødet i København afholdes den 6. oktober kl. 9.00-13.00

Arrangementet foregår på Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V

Tilmelding til dialogmødet i København skal ske her.

Vær opmærksom på, at der grundet restriktioner i forbindelse med COVID-19 er et begrænset antal pladser ved begge dialogmøder. Tilmeldingen er derfor først gyldig ved modtagelse af en endelig bekræftelse.  

Tilmeldingsfrist: 29. september 2020

Praktisk information om dialogmødet i Aarhus

Dialogmødet i Aarhus afholdes den 21. oktober kl. 12.00-16.00 

Arrangementet foregår i DGI-Huset, Værkmestergade 17, 8000 Aarhus 

Tilmelding til dialogmødet i Aarhus skal ske her.

Vær opmærksom på, at der grundet restriktioner i forbindelse med COVID-19 er et begrænset antal pladser ved begge dialogmøder. Tilmeldingen er derfor først gyldig ved modtagelse af en endelig bekræftelse.

Tilmeldingsfrist: 13. oktober 2020

Program for dialogmøderne

Velkomst
Velkomst ved Mads Roke Clausen
Dagens program præsenteres af facilitator Astrid Læssø
Hils på sidemanden og første drøftelse: Hvad er for dig de vigtigste temaer at diskutere ifm.  god ledelse?

Første del af programmet: Diskussion af og input til anbefalingerne
Præsentation af anbefalingerne. Interview med Mads Roke Clausen 
Hvorfor er der behov for at arbejde med god ledelse, og hvad kan anbefalingerne bruges til? Dialog mellem Mads Roke Clausen og repræsentant fra en erhvervsdrivende fond 
Diskussion ved bordene og input til anbefalingerne 

Pause 

Anden del af programmet: Hvad kræver det, hvis anbefalingerne skal have effekt? 
Hvordan kommer man fra flotte ord på papir til god praksis? Dobbeltinterview med ansat leder og formand fra en organisation.
Diskussion ved bordene og input til implementering 

Opsamling 
Opsamling, afrunding og tak for i dag 


 

Kontakt

Billede af Laura Høvring Møller, fuldmægtig i Frivilligrådet (På barsel)

Laura Høvring Møller

Fuldmægtig

lhm@frivilligraadet.dk