Bevidstheden om styrken ved frivillighed og nærhed er blevet meget større med corona. Behovet er også vokset. Hvordan sikre vi fremover, at den frivillige tilslutning forbliver stærk. Det har Frivilligrådets formand, Anna Bjerre, debatteret om på Altinget.dk.
Tirsdag den1. maj 2021 bragte Altinget Civilsamfund et debatindlæg, som Frivilligrådets formand, Anna Bjerre, har forfattet.
Læs hele debatindlægget på Altinget Civilsamfund
Corona har lært os meget, og blandt de vigtigste lektier er: Det er en helt central del af os at være noget for nogen. Vi oplever tilværelsen som frygtelig fattig, når vi ikke føler, at vi bidrager til hinandens liv.
Lige så svært som det har været at være dem, der manglede støtte det seneste år, lige så svært har det været at være dem, der gerne ville, men ikke kunne støtte.
Nu åbner Danmark endelig igen, og det er tid til at kaste os helhjertet ind i både nye og gamle frivilligfællesskaber.
Heldigvis har frivillig-Danmark ikke ligget stille under corona. Tværtimod har folk over hele landet leveret et uovertruffent stykke frivilligt arbejde.
Et år på godt og ondt
Det har været vildt at være vidne til den kreative og innovative kraft, som er blevet sat fri i forbindelse med nedlukningerne. Frivillige madbude til sårbare, blomsterindsamlinger til ældre og sundhedspersonale og nye digitale ensomhedsbekæmpende samtaleformer og meget, meget mere.
Samtidigt har de gamle rammer for vores frivillige liv mildest talt været udfordret, og i mange tilfælde har den bedste måde at passe på hinanden været at undlade at mødes.
Efter et år med tvungen afstand har vi om noget brug for at få gang i de oprindelige frivillige og gensidige møder. Det skal vi gøre med læring og regruppering, som vi kan tage med fra nedlukningen som et kærkomment indspark.
Omfavn nye som gamle frivillige
Vi kigger ind i en afgørende tid, hvor vi kan få en hel unik samling og blanding af frivillige, som kan sørge for, at der i Danmark bliver rakt endnu mere ud til mennesker på kanten af vores samfund.
Det kræver omtanke. Lige nu er den største opgave at få samlet de coronafrivillige og de oprindelige frivillige, så fremtidens frivillige bliver endnu mere mangfoldige og vidtrækkende.
Der ligger også en stor opgave i at få fat i alle dem, der før corona leverede et vigtigt stykke arbejde, men nu efter lang tids ventetid har mistet motivationen.
De har brug for udstrakte hænder for at komme med ombord igen. De har brug for at blive mindet om, hvor vigtige de stadigvæk er.
Her er de ting, de skal huskes på: Frivillighed kan skabe følelsen af at blive valgt til, og det frivillige møde forbinder os, forbedrer liv, er aldrig langt væk og er ikke en selvfølge.
Frivillighed kan skabe følelsen af at blive valgt til
Om det er med fuld fart på i spejdertruppen, med ro i sindet på vandreturen eller uro i livet i samtalegruppen, så mødes vi i øjenhøjde – deltagere såvel som frivillige.
Jeg tror, vi alle har oplevet, hvad det vil sige at føle sig tilvalgt frem for tildelt. Der er en afgørende forskel, og den forskel er det frivillige arbejdes måske største styrke og eksistensberettigelse.
Det frivillige møde skaber autentiske relationer, der ikke kun skaber enorm værdi for deltageren, men i lige så høj grad for den frivillige.
Som direktør i GirlTalk oplever jeg af og til, at vores unge frivillige rådgivere måske nok starter som frivillige af hensyn til deres kvote 2-ansøgning, men det er ikke derfor, de bliver hængende. Det er derimod oplevelsen af mening. Af at kunne være noget for nogen. Det næres og vokser vi alle af.
Det frivillige møde forbinder os
Forestil dig et øjeblik et Danmarkskort, hvor vi markerer de 40 procent af befolkningen, som er frivillige med knappenåle. Forestil dig så, at vi også sætter en knappenål for hvert af de mennesker, som bruger de frivillige tilbud.
Forestil dig til sidst, at vi trækker tråde mellem alle de mennesker, som har mødt hinanden via frivilligorganisationer. Det virvar af tråde på kryds og tværs væver et stærkere Danmark.
Et Danmark, hvor jeg pludselig får et indblik i, hvad det vil sige at være vokset op i et hjem med vold, være flygtet fra et helt andet land eller være udfordret af sorg eller ensomhed, selv om jeg måske aldrig selv har kæmpet med den slags.
Et Danmark, hvor vi nærmer os hinanden og forstår hinanden på tværs af forskelle. Frivillighed er en modgift til polarisering og en medgift til medmenneskelighed.
Uanset rollefordelingen så vinder alle ved frivillighed, om vi modtager eller giver, så får vi noget igen. Og hver gang frivillighed sætter to mennesker i stævne, som ellers aldrig ville have mødt hinanden, så knyttes vi lidt stærkere sammen.
Det frivillige møde forbedrer liv
Stiller vi i stedet ind på det enkelte menneske i en udsat position, møder vi uopfyldte behov. Kombinationen af velfærdssystem og civilsamfund udgør et finmasket sikkerhedsnet, men der er desværre stadig alt for mange, der oplever at falde gennem maskerne og mangle den støtte og hjælp, de har brug for.
Helt aktuelt er antallet af mennesker, der oplever ensomhed, steget markant efter mere end et år med afstand. Blandt udsatte familier oplevede 43 procent svær ensomhed i en undersøgelse fra Røde Kors i starten af året.
Forskning viser, at vores sociale liv er den enkeltstående faktor, der har størst betydning for, om vi får et godt og langt liv. Mangel på nære relationer og fællesskab er mere skadeligt for vores helbred end både rygning, fedme og inaktivitet.
Det er tankevækkende og bør samtidig være handleanvisende. Det giver sig selv, at nære relationer nødvendigvis må være gensidige og udtryk for et valg frem for en tildeling.
Det frivillige møde er aldrig langt væk
Men hvordan møder vi bedst behovet hos mennesker i udsatte og sårbare positioner, om det er ensomhed eller noget andet?
Jeg vil mene, at det er ved at være så tæt på mennesket som muligt. Ikke to levede liv er ens, og derfor må støtte og hjælp nødvendigvis altid udspringe af blikket for den enkelte.
Også her har frivilligorganisationerne en fordel. De fleste – små som store – er kommet til verden helt tæt på behovet. Når vi bliver berørte eller indignerede, så vækkes vores handletrang.
Når vi står tæt på et menneske i nød, så oplever vi naturligt en forpligtelse til at bruge vores menneskelige overskud på at hjælpe. Ikke sjældent er der kommet en frivillig indsats ud af den form for medfølelse.
Særligt de små frivilligorganisationer er opstået og opstår stadigvæk ved at være tæt på mennesker i sårbare og udsatte positioner. Den gode intention har resulteret i et sandt frivilligflor, der dækker det meste af Danmark.
Det frivillige møde er ikke en selvfølge
I Danmark er vi vant til frivillighed i alle afskygninger og på baggrund af mange slags motivation. Men det er så vigtigt, at vanen ikke bliver taget-for-givet, men at vi derimod husker os selv og hinanden på, hvor stor en del af vores dna, frivilligheden udgør.
Det sidste år har det frivillige møde været udfordret og begrænset. Mange har lidt afsavn. Lad os bruge afsavnet som en påmindelse om værdien af det, vi har manglet, og sørge for, at vi i fremtiden sikrer, at vi får alle de frivillige med ombord igen - samtidig med at de nye bliver hængende.
Det frivillige møde er ikke en selvfølge, så selvfølgelig skal vi værne om det, sætte pris på det og skabe de bedste betingelser for det. Uanset om det foregår rundt om bålet, i naturen eller over en kop the.
