Frivillige kræfter gør hver dag en forskel – også selvom corona rumsterer 

Skrevet af Mads Roke Clausen, forhenværende formand for Frivilligrådet

I december stod Frivilligrådets projektleder Ninna Henriksen velforberedt og spændt foran sin computerskærm. Fra kontoret i Brovst skulle hun på vegne af Frivilligrådet nemlig afholde det første og meget efterspurgte netværksmøde for 10 af flittige kolleger fra landets mange lokale frivilligråd samt en række frivilligkonsulenter.

Med enkelte udfald på forbindelsen og nogle få gange, hvor flere talte i munden på hinanden, så mener jeg, at netværksmødet kan kaldes en succes, fordi både deltagerne og Frivilligrådet selv fik delt en masse gode erfaringer og viden, som vi kan tage med os videre i arbejdet med at styrke lokale frivillige kræfter.   

Såvel på netværksmødet som i hverdagen er vi alle bevidste om, at vi befinder os i en underlig og vær tid, hvor verden er på den anden ende og konstant skal tilpasse sig en foranderlig virus. I den frivillige verden oplever vi, at det vi normalt er så gode til er besværliggjort, samtidig med at vi oplever, at der i endnu større grad er brug for vores indsats. 

Et sådan limbo sætter en række mærkbare spor, og det har for Frivilligrådet været vigtigt at finde ud af hvilke. Hvis vi i den kommende tid skal bruge corona-året 2020 fornuftigt, så er det vigtigt at blive bevidst om, hvilke emner der har fyldt mest i det forgangne år, hvad de lokale frivilligråd haft succes med, og hvor de har oplevet at have haft udfordringer?

På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt landets mange lokale frivillige organisationer, råd og konsulenter vil jeg nu forsøge at sætte et par ord på resultaterne. 

 

Trods corona har frivillige gjort en forskel

Kunne man forestille sig, at corona har haft indvirkning på den lokale frivillighed og oplevelsen af at have gjort en forskel? Jeg frygtede det i negativ forstand, men blev glædeligt overrasket over, at det ikke er tilfælde. Godt 79% af de adspurgte i vores spørgeskemaundersøgelse mener nemlig, at de i høj grad eller i nogen grad har gjort en forskel for den lokale frivillighed i 2020 til trods for, at mange frivillige aktiviteter har været delvist eller helt lukket ned under corona. 

Pandemien har dermed medført, at flere frivillige organisationer har lært sig selv at tænke på helt nye måder og ud af boksen. Flere er lykkedes med at afholde arrangementer enten digitalt eller i samspil med tidens restriktioner. Mange steder blev Frivillig Fredag fortsat afholdt, og der blev fortsat uddelt Frivilligpriser. Det lykkedes også at skabe nye rammer for kurser, dialogmøder og rådgivning. En del oplevede tilmed, at der under den første corona-nedlukning var større lydhørhed hos politikere og kommunerne, hvor nye samarbejdsformer voksede frem. 

Det har naturligvis ikke kun været ligetil, det hele. Spørgeskemaundersøgelsen viste nemlig også, at pandemien medførte en manglende struktur, udfordringer med at opnå gennemslagskraft med nye tiltag samt en større udsathed blandt de sårbare medborgere grundet aflyste aktiviteter og arrangementer.

Alligevel vil jeg tillade mig at drage den konklusion: Corona-pandemien har medført begrænsninger og problemer, men den har også ført til kreative og nye måder at hjælpe udsatte og sårbare mennesker. Og på den måde har vores lokalsamfunds frivillige ildsjæle opnået en særlig sejr ved ikke at lade sig slå ud af corona-pandemien. 
 

Der er brug for tættere bånd til de politikske kræfter 

Nok har kommunalpolitikerne været mere lydhør over for de frivillige organisationer og frivilligrådenes forslag og idéer, men der er alligevel et godt stykke vej i forhold til at opnå den politisk indflydelse, som en del lokale frivilligråd drømmer om. 

I hvert fald peger flere i spørgeskemaundersøgelsen på, at de savner et større politisk fokus på frivillighed, og at de gerne vil inddrages mere i den politiske beslutningsproces. Det kunne ske i form af flere dialogmøder, høringer, inddragelse om politisk fokus samt uddeling af kommunale støttemidler. 

En af de ting, som Frivilligrådet har arbejdet på det seneste år er at gøre det endnu mere klart, hvor afgørende det er for det offentlige at samarbejde med den frivillige sektor. Dels fordi de er blandt de frivillige, at man virkelig kender til de lokale behov for aktiviteter og indsatser, og dels fordi der her findes en stærk ressource som har engagement som motivation for at stille op, når det gælder. 

Derfor håber vi også, at flere frivillige vil gøre brug af Frivilligrådets Anbefalinger for lokale frivilligråd, som netop handler om yderligere indflydelse og sparring med de kommunale parter. 

Læs mere om lokale frivilligråd her
 

Frivilligrådet står i spidsen for en fælle strategi 

Der kan ikke være tvivl om, at vi i Danmark skylder en stor anerkendelse af de frivillige og deres indsats. Særligt i en tid, hvor frivillige organisationer hver dag er med til blandt andet at støtte ensomme ældre borgere, skabe en smule struktur for corona-ramte børn og unge, arrangere besøg hos de mange sårbare mennesker, som ikke har en masse pårørende nærved, samt lave aktiviteter og indhold til udsatte medborgere, hvis dagligdag er tung og svær at komme igennem. 

Derfor hviler også en tung opgave på Frivilligrådets skuldre. Ikke alene skal vi være et udgangspunkt for vidensdeling, dialog, rådgivning og netværksdannelse. Vi skal også præge politikere nationalt såvel som lokalt til at understøtte frivilligheden, indflydelsen på beslutningsprocesser og en stabil finansiel ramme.  

Med Folketingets tilsagn om, at Frivilligrådet skal stå i spidsen for arbejdet med en civilsamfundsstrategi, kan jeg love, at vi vil arbejde hårdt for at sikre netop en mere stabil finansiering og dermed et større fokus på politisk understøttelse af frivilligheden. Vil vi også tage pointen om at arbejde for et fælles mål for frivilligheden i kommunen med os videre, når vi som nationalt råd i fremtiden skal understøtte det lokale frivillige arbejde. 

 

Vi skal bruge de digitale mødesteder 

Den 27. oktober sidste år stod jeg sammen med facilitator Astrid Læssøe på en scene i et fuldkommen tomt lokale med tre kameraer pegende i min retning. Årsmødet 2020 var skudt i gang. Det var en meget speciel oplevelse, fordi jeg ikke havde mulighed for at se deltagerne i øjnene eller høre et grin, et fnys eller et grynt som en meningstilkendegivelse. Alt det, som normalt gør konferencer og sammenkomster af den art til noget særligt. 

Men – og heldigvis for det – så var interaktionen med deltagerne ikke mindre, blot fordi den nu var digital. Under hele årsmødet meldte deltagerne ind med små bemærkninger, tankevækkende spørgsmål og gode forslag. Lyden kunne slås til for en stund, og så var det som om, alle var til stede i salen alligevel.  

Med 2020 slutter vores digitale eventyr nok ikke. Vi skal tværtimod nok vende os til, at netværk, vidensdeling, kurser og dialog foregår digitalt – også efter corona. Men til min egen overraskelse, så kan det sagtens lade sig gøre med et godt resultat. 

Derfor vil jeg blot, som svar på spørgeskemaundersøgelsen, hvor I særligt beder om mere inspiration til at samarbejde, oprettelse af netværk, vidensdeling, kurser idéudveksling og temamøder, understrege, at vi i Frivilligrådet har fokus på at opretholde og udvide det grundlag – også digitalt. Det samme har vores gode samarbejdspartnere hos FriSe og CFSA, og ligeså har en række af de landsdækkende frivillige organisationer, som alle inviterer inden for til kurser, vidensdeling og temamøder. 

Og lad os samtidig glæde os over, at alle jer i civilsamfundet – til trods for at have gennemlevet et år med udfordringer ud over det sædvanelige, med en pandemi som har fået enorm indflydelse på vores sektor og med udsigten til, at det vil vare ved lidt endnu – båd har gjort en forskel og selv oplevet at gøre forskel for nogen af dem, som har allermest brug for en hjælpende hånd og en støttende skulder.