Nyhed

Webinar: Sæt frivillighed på dagsordenen til kommunal-valget den 16. november

Vil du også gerne have bedre dialog med politikere og mere synlighed af dit lokale frivilligråd? Få gode råd og sparring til dit lokale frivilligråds specifikke situation? Høre hvordan andre lokale frivilligråd gør?

Så kan du nu tilmelde dig Frivilligrådets webinar om lokal interessevaretagelse med Maria Steno, kommunikationskonsulent og medforfatter til ”Lokal Lobbyisme”. Webinaret afholdes over zoom d. 29. september fra kl. 16.30-18.00.

På webinaret deler Maria Steno ud af sin viden om, hvordan man får bedre dialog med politikere og skabt mere synlighed. Webinaret vil derfor være en hjælp til at øge dit lokale frivilligråds indflydelse i kommunen ind i næste valgperiode – og tager udgangspunkt i guiden ”Klar til kommunalvalg og ny valgperiode”.

På webinaret har I mulighed for at spørge ind til guiden samt få gode råd og sparring omkring jeres specifikke lokale frivilligråd. Der vil også være gruppearbejde til at udveksle idéer med andre lokale frivilligråd.

Kommunalvalget og starten på den nye valgperiode i kommunen er en god anledning til at forny samtalen mellem kommuner, frivillige og frivilligråd – så vi sammen kan understøtte de mange frivilliges arbejde og engagement.

Program for webinar
Vi starter ud med, at Maria Steno giver et ”lynkursus” i lokal interessevaretagelse. Derefter er der mulighed for at få afklaret spørgsmål til guiden og få gode råd og sparring omkring dit eget lokale frivilligråd. I anden halvdel af webinaret er der gruppearbejde, hvor I kan få inspiration og erfaringsudveksle med andre lokale frivilligråd, og til sidst runder vi af sammen.

Praktiske oplysninger
Dato: Onsdag d. 29. september 2021 kl. 16.30-18.00
Sted: Digital deltagelse via online-link
Frist for tilmelding: Mandag d. 27. september 2021

Tilmeld dig til webinaret her

Hvem kan deltage?
Webinaret er gratis og åbent for alle, der er medlemmer af et lokalt frivilligråd.

Sådan deltager du i webinaret
Du får dagen før mødet tilsendt et link samt nærmere informationer på den mail, som du har oplyst. Du tilgår mødet via en computer eller tablet med adgang til internettet og bruger det tilsendte link.

Facilitator og oplægsholder
Maria Steno er medforfatter til bogen ’Lokal Lobbyisme’. Hun har siddet i Kommunalbestyrelsen i Birkerød Kommune og siden Rudersdals Kommune i 20 år. Hun er tidligere direktør i et kommunikationsbureau og arbejder i dag som selvstændig kommunikationsrådgiver med fokus på foreninger og organisationer.

Spørgsmål?
Kontakt os på info@frivilligraadet.dk eller tlf. 33 93 52 93