PORTRÆT: Ny gammel formand med frivillighed i blodet

Hun er kåret som årets helt af Jyllandsposten og som bedste ungdomsprojekt i Europa af daværende EU-formand Barosso for sit hjertebarn Girltalk, som hun stiftede hjemme i køkkenet som 24-årig for nu sytten år siden.

I dag har Girltalk 300 frivillige, hvoraf 160 er rådgivere, der til dato har hjulpet tusinder af unge piger. Og da P1 forleden havde brug for en ekspertudtalelse om den nationale sundhedsprofils konstatering af stigning i psykiske lidelser blandt unge kvinder. Ja, så var det Anna Bjerre, de ringede til.

Frivilligrådets formand er en erfaren kvinde med frivillighed i blodet. Hun er selv rundet af barndommens sommerlejre arrangeret af frivillige. Har altid selv har været frivillig. Hun ved, hvordan det er.

Civilsamfundet er en holdindsats
Med egne ord repræsenterer Anna Bjerre learning by doing og kampen for dagen og vejen som frivillig organisation. Og så har hun det på samme måde med de fine titler som med den seneste udnævnelse til formand for Frivilligrådet: 

”Det lyder jo flot, men det er så vigtigt for mig at understrege, at det alt sammen er hold-indsatser,” siger hun.

Ifølge hende er det netop et adelsmærke for såvel civilsamfundet og for arbejdet i Frivilligrådet, at man gennem samarbejde og forskellighederne kan skabe noget, som er større end summen af hver vores. Også i et råd, som er bredt sammensat, og netop repræsenterer mange forskellige interesser:

”Det er jo også helt kendetegnende for civilsamfundet – den der bevidsthed om, at vi er afhængige af hinanden og afhængige af det hinanden kan. Det er min tilgang til arbejdet i rådet. Min opgave er jo ikke, at jeg alene skal besidde summen af al den viden og erfaringer, der er i rådet. Vi er afhængige af hinanden på tværs af organisationer og baggrunde.”

Hun understreger, at det også er dér styrken ligger: ”når vi viser, at vi kan sætte os sammen og komme med fælles anbefalinger, så ligger der en kæmpe vægt bag.”

Bæredygtig finansiering er forudsætningen for alt det andet
Anna Bjerre fremhæver arbejdet med anbefalingerne til en ny civilsamfundsstrategi som et eksempel på styrken, når sektoren rykker sammen om bordet. Øverst på formandens to do-liste for den nye rådsperiode er at få anbefalingerne om bæredygtige økonomiske rammer for frivilligheden ført til dørs:

”Jeg kommer til at blive ved med at insistere på en bæredygtig og gennemskuelig model for den grundlæggende finansiering. Jeg ved af egen erfaring, hvor opslidende det er som frivilligbåren organisation hele tiden at skulle kæmpe fra pulje til pulje. Jeg har det i virkeligheden, som jeg tror rigtig mange frivillige har det: jeg vil da hellere bruge kræfterne på alt andet end økonomi, på alt det vi er gået ind i arbejdet for. Men forudsætningen for, at vi kan det, er jo netop, at vi ikke hele tiden skal kæmpe en økonomisk overlevelseskamp.”

Kriserne viser os, hvad vi kan sammen, når vi kaster begrænsningerne væk
Optagetheden af at få rammerne på plads bunder i ivrigheden efter at komme ud over stepperne med netop ”alt det andet.” Med at få flere med og få forklaret og vist frivillighedens værdi og potentiale helt ind i kommunekontorerne og ministeriegangene. Herunder med formandens egne ord: ”at kvalitet er et helt almindeligt ord i civilsamfundsarbejdet.” Det kan der stadig være brug for at gøre klart, oplever hun:

”Jeg ser det som min opgave at oversætte de erfaringer, jeg og vi har, til noget der giver mening for embedsmænd og ministre. Det handler sjældent om uvilje, men om at forstå hinandens sprog og prioriteringer for at kunne bruge hinanden bedst muligt.”

Her kan vi lære af corona-krisen, minder hun om:

”Der er så mange flere steder hvor frivillige kunne gøre forskel,” siger hun og fortsætter: ”hvis vi tør, og hvis vi arbejder sammen. Der er masser af forbehold og gamle fronter, men læren fra corona er jo, at vi godt kan. Det var som om alle sænkede paraderne et øjeblik. Det er jo det, en krisesituation nogle gange kan – at vi kigger på hinanden og siger: hey, vi er nødt til bare at løse det her sammen!”

Håb i frivilligheden
At danskerne er klar til at træde et skridt frem, når det brænder på, er også tydeligt i disse dage, hvor frivilliggrupper fra blandt andre Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp melder om mangedobling i tilgangen af nye frivillige, som ønsker at hjælpe ukrainske flygtninge, der kommer til Danmark:

”Midt i al det frygtelige mørke fra krigen er det et lille lys af håbefuldhed at høre meldingerne fra organisationerne om den kæmpe hjælpetrang. Det her er endnu et sted, hvor man som frivillig kan noget enestående – netop fordi man er frivillig,” betoner Anna Bjerre: ”det er noget andet at blive mødt af et frivilligt medmenneske, som af egen drift har valgt til at ville række ud til dig og bruge sin egen tid på og med dig.”  

Frivilligheden ændrer ikke blot noget konkret for det menneske, der hjælpes, eller med den opgave der løses:

”Frivilligheden binder os sammen som mennesker og som samfund. Vi går typisk ind i det, fordi vi gerne vil gøre noget godt for andre, men det ændrer også os selv i processen. Og det gør Danmark til et bedre sted at være borger,” slår formanden fast.

---

Det nye Frivilligråd med Anna Bjerre i spidsen træder til 1. april. Frem til da fortsætter Bjerre som formand for det hidtidige Frivilligråd.

Du kan læse mere om Frivilligrådet her: https://frivilligraadet.dk/om-frivilligraadet

Og om rådets sammensætning og medlemmer her: https://frivilligraadet.dk/nyheder/nyhed/stemmerne-er-talt-op-her-er-nyvalgte-medlemmer-frivilligraadet