Nyhed

Hvad mon der gemmer sig i opstartspakkerne til lokale frivilligråd?

I januar vil alle lokale frivilligråd modtage en såkaldt opstartspakke med inspiration til, hvordan man styrker arbejdet i de lokale frivilligråd – og kommer godt i gang i nye råd. Pakkens indhold er blandt andet baseret på input fra flere rådsformænd og sekretærer – og vi kan nu løfte lidt af sløret for, hvad den vil indeholde.

Mange lokale frivilligråd følger valgperioden for kommunalvalget. Derfor vil der i det nye år starte en del nye råd op. For at understøtte det arbejde, sender Frivilligrådet i januar en såkaldt opstartspakke ud til sekretærerne i de 37 frivilligråd.

Opstartspakken vil særligt være relevant for de frivilligråd, som skal i gang med en ny rådsperiode. Men flere elementer i pakken vil også kunne bruges af råd, som allerede er i gang med deres rådsperiode – fx hvis der kommer nye medlemmer.

Indholdet til pakkerne er nu ved at være på plads – og det er blandt andet baseret på input fra flere formænd og sekretærer.

Pakken vil indeholde:

  • En guide med inspiration, øvelser og konkrete værktøjer til at sikre, at man som frivilligråd kommer godt i gang med arbejdet. I guiden vil man bl.a. kunne finde svar på spørgsmål som: Hvad er rådets opgaver og rolle? Hvordan skaber vi fremdrift i arbejdet? Hvordan får vi nye medlemmer involveret i arbejdet? Og hvordan kommer vi på den politiske dagsorden?
  • Guiden suppleres af en række videoer med en introduktion til øvelserne i guiden.

Mere information om opstartspakken: