Nyhed

3 – 2 – 1! Så er der lift off for det nye Frivilligråd

I sidste uge mødtes de nye medlemmer af Frivilligrådet for første gang til et opstartsseminar, hvor kommende strategi og fokusområder blev drøftet. Seminaret blev afrundet med et besøg fra social- og ældreminister Astrid Krag. Se video fra seminaret med ministeren og rådets formand Anna Bjerre.

Hvad er det for et fokus, vi vil have de næste tre-et-halvt år? Hvad er det for problemer og udfordringer, der er vigtigst at sætte fokus på? Og hvordan styrker vi bedst civilsamfundet i Danmark?

Det var nogle af hovedspørgsmålene, der blev drøftet, da det nye frivilligråd var samlet for første gang i sidste uge. Rammen var et såkaldt opstartsseminar, der fandt sted i DGI-byen i København. Målet var at tage de første skridt frem mod rådets strategi, der skal afleveres til social- og ældreministeriet senere på året.

Som afrunding på seminaret mødtes rådsmedlemmerne med social- og ældreminister, Astrid Krag, der blandt andet understregede rådets vigtige funktion i forhold til at hejse flaget, når den frivillige sociale sektor kan spille en rolle i at løse samfundets udfordringer.

Se video fra seminaret med formand Anna Bjerre og social- og ældreminister Astrid Krag.

 

Mere info:

Hvem er medlem af Frivilligrådet?

Hvad er rådets rolle?