Civilsamfundsstrategi
I november 2021 offentliggjorde et bredt flertal en aftale om udmøntning af reserven på socialområdet, der tog afsæt i anbefalingerne til en ny civilsamfundsstrategi, som en arbejdsgruppe ledet af Frivilligrådet præsenterede for Regeringen og Folketinget.
Anbefalingerne i Civilsamfundsstrategien omhandler sikring af holdbar finansiering af civilsamfundets sociale arbejde og at afprøve nye partnerskabsmodeller både lokalt og nationalt. Deraf udsprang blandt andet et lokalt partnerskab om større inklusion af borgere i udsatte positioner i frivilligt arbejde og et nationalt partnerskab om unge uden for job og uddannelse. Slutteligt fokuserede anbefalingerne på, hvordan man gennem øget samarbejde kan modarbejde ensomhed.
Som led i en ny civilsamfundsstrategi, blev det anbefalet, at der skulle arbejdes for en stabil og holdbar finansiering af civilsamfundet. Dertil har Frivilligrådet sammen med arbejdsgruppen, udarbejdet en række anbefalinger, der omhandler grundfinansiering af civilsamfundet.