Hvor er civilsamfundet i finansloven?

Civilsamfundet glimrer ved sit fravær i finansloven. Frivilligrådets formand, Mads Roke Clausen undrer sig over, at de frivillige ikke er tænkt ind, fx i indsatserne omkring ensomhed blandt ældre og ungdomskriminalitet:

”De her familier har brug for, at der også er nogen uden for myndighedssystemet, der kan hjælpe dem. De får løst deres problemer bedre, hvis der er nogen, de stoler på, som ikke kan sanktionere dem. Tiltagene er gode, men jeg savner en mere dedikeret invitation til civilsamfundsorganisationerne her.” 

”Vi har en civilsamfundsstrategi stående oppe på hylden, men den gennemsyrer bare ikke finansloven, og det er ærgerligt. For hvis vi skal lave holdbare løsninger på de her problemer, så er det rigtig vigtigt at få civilsamfundet med, ” siger Mads Roke Clausen i Altinget Civilsamfund.