Frivilligrådet vil bekæmpe bureaukrati med 13 konkrete forslag

Frivilligrådet har udviklet 13 konkrete forslag til forbedring af vilkårene for den frivillige sociale sektor. Med forslagene ønsker Frivilligrådet bl.a. at fjerne al unødvendigt bureaukrati. De frivillige organisationer skal have de bedst mulige vilkår for at kunne hjælpe mennesker i sårbare og udsatte situationer. Og de skal kunne levere den bedst mulige kvalitet.

Med de 13 konkrete forslag vil Frivilligrådet lægge pres på at få gjort op med en stadigt strammere statslig styring af de frivillige sociale organisationer. Og det er der hårdt brug for, mener Frivilligrådets formand Mads Roke Clausen:

De frivillige sociale foreninger er en gave til vores samfund. Med relativt få midler løfter de opgaver, som ikke løses andre steder. Igennem de seneste år har de oplevet et øget pres på økonomien og stadig mere bureaukrati. Detaljerede ansøgninger, månedlige budgetter og komplicerede afrapporteringer er blevet en del af hverdagen. Det skal vi have sat en stopper for. Derfor kommer vi nu med 13 konkrete forslag til, hvordan politikerne kan gøre det nemmere at være en frivillig organisation -  til gavn for brugerne af de frivillige tilbud. Det handler helt grundlæggende om, at de frivillige skal bruge mest muligt af deres tid på at hjælpe den hjemløse, den voldsramte kvinde eller den ensomme unge”.

Frivilligrådet foreslår blandt andet, at tilskud fremover skal gives for en 4-årig periode i stedet for en 1-årig – sådan at organisationerne får et mere stabilt fundament at stå på og f.eks. ikke hele tiden er nødsaget til at ansætte medarbejdere i midlertidige stillinger. Frivilligrådet foreslår også, at det skal blive nemmere at få midler til drift i stedet for udviklingsprojekter. Alt for mange velfungerende projekter og organisationer har måtte lukke ned de sidste år, fordi projektbevillingen udløb, og de ikke kunne opnå midler til at drive det videre.

Frivilligrådet er samtidig meget optaget af, at den frivillige sektor også tager et ansvar for at levere høj kvalitet, og at de midler, de får, bliver brugt bedst muligt. Derfor kommer Frivilligrådet også med en række forslag til, hvordan sektoren kan kontrollere sig selv, bl.a. igennem en whistleblower-ordning.

Det her handler ikke om, at der ikke skal stilles krav til de frivillige organisationer. Selvfølgelig skal der være ’value for money’, når organisationerne får penge fra det offentlige. Men i dag har kravene taget overhånd. Vi ønsker, at der skal skæres ned på kravene, og at sektoren i stedet skal tage sin del af ansvaret for at sikre kvalitet og god brug af pengene,” siger Mads Roke Clausen.

Forslagene

  • Bedre mulighed for at opnå støtte til drift.  Hvis projekterne viser sig virkningsfulde og bæredygtige, skal der være bedre overgang til enten at opnå driftsstøtte eller målrettet arbejde for egenfinansiering.
  • Større forudsigelighed i forbindelse med udbetaling af støtte mv. F.eks. skal udbetaling foregå ved årets start og ikke flere måneder inde i året.
  • Tilfredshedsundersøgelse blandt de frivillige sociale organisationer af Socialstyrelsen. Den skal være årligt tilbagevendende, have topledelsesfokus og sikre et kontinuerligt fokus på brugerne.
  • Flerårige tilskud.  Frem for 1-årige tilskud vil flerårige tilskud forbedre forudsigeligheden og kvaliteten.
  • Puljer og differentierede krav. Der indføres differentierede krav til ansøgningerne afhængigt af størrelsen på det beløb, der ansøges om. Derudover foreslås det, at der afsættes en pulje til små og mellemstore organisationer, idet de ikke har samme kapacitet til ansøgningsprocesser som store organisationer. Det er en forudsætning, at projekterne har høj kvalitet.
  • Øget genbrug af dokumentation. Væk med dobbeltarbejde. Foreningerne bruger meget tid på at dokumentere og registrere til forskellige myndigheder. I stedet bør myndighederne arbejde sammen, sådan at dokumentation kan genbruges til flere instanser.  
  • Genbrug af kontroller. Økonomisk kontrol, der har været gennemgået af en myndighed skal ikke kontrolleres af en anden myndighed.
  • Opfølgning målrettet frivillige sociale organisationer.   Der skal følges op på de frivillige sociale organisationer med en forståelse for det, at de ikke er offentlige organisationer og skal ikke reguleres som sådan. Samtidig skal opfølgningen bygge på eksisterende dokumentation.
  • Kravsgennemgang. Gennemgang af de krav, der stilles til organisationerne i ansøgning, projektfase og afslutningsfase. Hvis der ikke er et klart og entydigt formål med kravene, bør de afskaffes.
  • Good governance. Den frivillige sociale sektor kan og vil tage ansvar for sig selv. Med inspiration fra retningslinjer for god fondsledelse, kan der indføres retningslinjer for, hvilke krav organisationerne skal leve op til, for at modtage faste driftsmidler. Forslaget skal opvejes af betydelige lempelser i forhold til opfølgning for at kunne balancere.
  • Whistle blower. Indførelse af uafhængig whistle blower ordning, så enkeltpersoner, frivillige, ansatte mv. kan rette fokus på uhensigtsmæssig adfærd og forbrug af offentlige midler.
  • Standard for effekt. De enkelte organisationer bør stå til ansvar for, at de anvender de tildelte midler til det aftalte formål, gennemfører de aftale aktiviteter og inden for den aftalte tid.
  • Større faglighed i fordelingen af midler til forskellige ansøgningspuljer. Sektoren skal inddrages i udvælgelse af, hvordan midlerne tildeles.

Her kan du læse forslagene i deres fulde længde.