Flere frivillige med handicap

"Kan man være besøgsven, når man har et synshandicap? Lektiehjælper, når man sidder i kørestol? Eller stå i et folkekøkken, når man har ADHD? Selvfølgelig kan man det! Selvom der fra tid til anden skal tages ekstra hensyn. Det sker desværre bare sjældent," skriver Frivilligrådets formand, Mads Roke Clausen og formanden for Det Centrale Handicapråd, Thorkild Olesen i Altinget Civilsamfund.

"Det er ærgerligt, for det styrker foreningerne at få flere med – også når der fra tid til anden skal tages et ekstra hensyn. Når mennesker med og uden handicap mødes i det frivillige liv, skaber det grundlag for, at der kommer nye ideer i spil, og der bliver tænkt frivillighed på nye måder.

Fordomme og barrierer smelter væk af smil og møder mellem mennesker. Og foreninger er et fantastisk forum til at opnå netop det, fordi vi samles om fælles interesser på tværs af vores forskelligheder. Det handler ikke om, hvem du er, men hvad du interesserer dig for."

Læs hele debatindlægget.