Ledige stillinger

Ambitiøse akademikere søges til Frivilligrådet

Brænder du for at være med til at skabe bedre vilkår for frivilligheden i Danmark? Vil du være en del af en politisk organisation, der rådgiver Folketinget og regeringen? Og kan du tage et stort ansvar i en lille organisation under forandring? Så er én af de to ledige stillinger måske noget for dig.

Vi søger nu to akademiske medarbejdere til Frivilligrådet. Vi søger en erfaren rådskoordinator samt en projektleder. Rådskoordinatoren skal sikre, at rådet får det bedste fundament for at sætte en politisk dagsorden, som er vigtig for den frivillige sociale sektor. Stillingen rummer samtidig det faglige ledelsesansvar for sekretariatets akademiske medarbejdere, der arbejder på frivilligområdet. Projektlederen skal være ansvarlig for en ny opgave, Frivilligrådet har fået med at udarbejde anbefalinger for good governance i den frivillige sociale sektor.  Begge stillinger er placeret i Brovst, hvor sekretariatet flytter til den 1. september 2019.

Læs mere om de to stillinger her.

Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til info@frivilligraadet.dk. Vi læser alle ansøgninger igennem, men ansøgningen opbevares ikke.