Sociale investeringer skal bruges klogt

 

Sociale investeringer er det nye modeord på den globale idebørs – og i denne uge rammer denne nye ide for alvor Danmark. Det giver os interessante muligheder, men kun hvis vi tager ved lære af fortidens massive skattefinansierede fejlinvesteringer i konsulenter i stedet for vidensspredning og blivende forankring i den sociale sektor.

I denne uge sendte Finansministeriet et lovforslag i høring, som skal bane vejen for sociale investeringer i Danmark. Altså ideen om, at en privat investor stiller kapital til rådighed for den offentlige sektor, sådan at der kan investeres flere midler i de sociale indsatser, som fx involverer en civilsamfundsorganisation. Giver indsatsen et overskud får investoren del i det.

Ideen om sociale investeringer har de seneste år spredt sig som en steppebrand fra land til land, båret af gyldne løfter om bedre effekter og muligheder for skalering – altså hjælp til flere - ved hjælp af privat kapital.

Der er i mit perspektiv masser af muligheder i ideen. Men hvis vi skal bruge ideen til at skabe reel forandring for socialt udsatte og sårbare borgere, er det helt essentielt, at vi ikke gentager de massive fejltagelser fra Satspuljens brølende jubel-tid i 2005-08. Her blev delt millioner efter millioner ud til dyrt betalt konsulentfirmaer, som bl.a. skulle oversætte de amerikansk inspirerede ideer om performance management til brug i den danske frivillige sociale sektor. Men fordi man dengang ikke etablerede en infrastruktur i form af fx et videnscenter, så uddøde performance management-tiltagene i langt de fleste organisationer. Og hovedparten af den viden, som var blevet købt via satspuljens skattekroner, forsvandt som dug for solen, da konsulentfirmaerne skiftede fokus til andre markeder.

At ideer rejser – og nu mere og hurtigere end nogensinde før – er et spændende resultat af globaliseringen, som giver os både nye muligheder og nye udfordringer. Men hvilke mekanismer afgør, hvilke ideer det er, som succesfuldt rejser fra land til land – og hvordan kan nye ideer oversættes til konkrete og virkningsfulde initiativer?

Ifølge forskeren Barbara Czarniawska er imitation motoren i spredning af ideer, altså muligheden for at efterligne en konkret ide. Men hvilke ideer der imiteres, afgøres af hvilke ideer, som er på mode. Som ved valg af tøj er der således også fashion blandt ideer, og det er ideernes mode, som bestemmer, hvad der vinder frem, og hvad der bliver hængende på bøjlen. Og dem der troede, at ideer om metoder i socialt arbejde blev båret frem af evidens og relevans, de må tro om igen. Men vigtigst af alt, så sker der altid en lokal tilpasning af de globalt omrejsende ideer. Det betyder, at ideerne bliver omformet, tilføjes nye elementer eller sågar forrådes (altså at ideens indhold udskiftes med et andet indhold, men en ydre skal i form af navnet består).

Hvad kan vi lære om ideen sociale investeringer ud fra dette perspektiv?

Der er i praksis ingen evidens for, at sociale investeringer – i bred forstand - er mere virkningsfulde end det sociale arbejde, som finder sted i regi af den offentlige sektor eller i det generelle sociale arbejde i not-for-profit sektoren. Men sociale investeringer er ikke desto mindre kommet på mode, fordi ideen tiltaler mange forskellige aktører. I regeringskontorerne er man på udkig efter nye metoder, som er mere kosteffektive. Blandt mange socialarbejdere erkendes det, at den offentlige sektor er tilsandet og derfor har vanskeligt ved at løse komplicerede og sammensatte problemer. Og en række konsulentfirmaer har opsnappet det fashionable i sociale investeringer, og gør deres for at opdyrke et nyt marked. Kort sagt: Sociale investeringer er en ny realitet på den danske socialpolitiske scene.

Det er derfor vigtigt, at vi i Danmark drøfter, hvordan vi bedst oversætter og former sociale investeringer til en dansk kontekst.  

Socialstyrelsen har efter politisk ønske udviklet Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) som kommunerne kan anvende til at beregne de økonomiske konsekvenser af specifikke sociale indsatser. På den måde er der taget hånd om tilpasningen af investeringsperspektivet til en kommunal kontekst.

Men samme politisk omsorg har der desværre ikke været for den sociale not-for-profit sektor i Danmark. En sektor som vel at mærke består af 29.000 fuldtidsansatte og 130.000 frivillige. Men også en sektor med en begrænset vidensmæssig infrastruktur, dvs. institutioner, hvis formål det er at styrke kvaliteten af indsatserne ved at udvikle redskaber og sprede viden. Og de få, som findes, er hovedsageligt finansieret helt kortsigtet via Satspuljen – i sig selv en strategisk fejltagelse, fordi infrastruktur bør være varigt.

I den frivillige sociale verden er det afgørende vigtigt, at der er kendere af praksis, som står for oversættelsen og udviklingen af ideerne om sociale investeringer: De kender den virkelighed, som ideerne skal implementeres i; de ved, hvad sociale værdi er for mennesker i sårbare og udsatte situationer; og de er indstillet på at dele deres viden med andre i sektoren.

Det er derfor mit ønske til efterårets satspuljeforhandlinger, at man også gør den sociale frivillige sektor klar til sociale investeringer. Ikke ved at købe dyre konsulenter, med ved at styrke de organisationer, der kender sektoren, og som kan bidrage med at udvikle sociale investeringer på en måde, som gør dem bæredygtige og som skaber reel social værdi. Vi skal blive bedre til at hjælpe udsatte og sårbare borgere. Det kan vi kun, hvis vi bruger nye ideer klogt, og at vi har den mest langtidsholdbare og virkningsfulde forandring af vores indsatser som mål.