Andelen af befolkningen der udfører frivilligt arbejde er faldet fra 58 % i 2004 til 48 % i 2009. Det største fald i anden af frivillige er blandt unge mænd.

Det viser rapporten Fra folkebevægelse til filantropi? Frivillig innsats i Norge 1997 – 2009, der blev udgivet d. 16. juni 2010 ved Center for forskning på sivilsamfunn og frivillig sektor. Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse med et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Norge ligger dog fortsat i ”verdenstoppen” hvad angår befolkningens frivillige engagement, men deler nu førerpositionen med Sverige, hvor det også er 48 % af befolkningen, der er engageret i frivilligt arbejde.

Men selvom der er et fald i den andel, der udfører frivilligt arbejde, er det dog fortsat det samme antal timer, der lægges i arbejdet, da der i perioden har været en befolkningstilvækst i Norge.

Det er især indenfor politiske og religiøse foreninger, at engagementet er dalende, mens der ses en stigning i andelen af frivillige, der er engageret indenfor nærmiljø og velfærdsområdet.

Forskerne bag undersøgelsen, Dag Wollebæk og Karl Henrik Sivesand, påpeger, at faldet i frivillige skyldes, at der i 2004, hvor der blev målt rekord mange frivillige, var mange korttids-frivillige, og at antallet nu har stabiliseret sig.

Rapporten peger også på en række andre interessante træk i udviklingen af det frivillige engagement i Norge.

• Større sociale forskelle i frivilligheden
• Frivillighed handler i stigende grad om individuel selvrealisering
• Udviklingstendens i retning af flere frivillige uden foreningsmedlemskab
• Drejning mod at donere penge frem for tid
• Virtuel frivillighed er vokset frem som ny deltagelsesform
• Etniske minoriteter er også engageret i frivilligt arbejde

Større sociale forskelle i frivilligheden
Rapporten peger på, at frivillighed i stigende grad er for de ressourcestærke, mens personer med lav indkomst, lavt uddannelsesniveau og svag tilknytning til arbejdsmarkedet systematisk falder udenfor. Denne gruppe angiver oftere end andre, at de ikke deltager, fordi de ikke er blevet spurgt, eller ikke ved, hvordan de skal komme i gang.

En del af forklaringen på at de ressourcesvage grupper i stigende grad falder udenfor det frivillige arbejde, skal findes i den generelle nedgang for de typer af organisationer, der traditionelt har den mest lige sociale fordeling af frivillige, nemlig de politiske og religiøse organisationer. De i stigende grad individualiserede deltagelsesformer i foreningerne kan også have betydning for hvilke typer af frivillige, der passer ind i foreningen og rekrutteres.

Frivillighed handler i stigende grad om individuel selvrealisering
Frivilliges holdninger og motivation har ændret sig. Motivationen for at være frivillig er i stigende grad motiveret med et ønske om at forbedre sine kvalifikationer og at styrke selvfølelsen.

Flere frivillige uden foreningsmedlemskab

Traditionelt har frivillighed i Norge meget været bundet op omkring medlemskab af foreninger, men nu ses en øget andel af frivillige uden organisationsmedlemskab, især indenfor kultur- og velfærdsområdet. Mange af disse er fortsat frivillige indenfor foreningsregi, men er bare ikke medlemmer af foreningen samtidig, hvilket der ellers har været tradition for. I 1997 67 % af de frivillige samtidig medlem af alle de organisationer, de arbejdede frivilligt i, i 2009 er dette tal faldet til 49 %.

Drejning mod at donere penge frem for tid
Der er sket en væsentlig stigning i andelen af husstande, der giver pengegaver til organisationer. I 1997 var det 51 % af husstandene, der gav pengegaver, i 2009 er dette tal steget til 75 %. Det er især sundheds- og sygdomsorganisationer, frivillige sociale organisationer samt nødhjælpsorganisationer, der har oplevet vækst i antallet af donationer.

Virtuel frivillighed
Virtuel frivillighed har haft stor fremgang, især blandt unge mænd. 7 % af de unge mellem 16 -24 år har udført virtuel frivillighed. Det kan f.eks. være at fungere som moderator for diskussionsgrupper, eller vejlede nye medlemmer.

Myten om de uengagerede etniske minoriteter holder ikke
36 % af folk med etnisk minoritetsbaggrund (Afrika og Asien) er involveret i frivilligt arbejde. Korrigerer man for indtægtsforskelle og i forhold til, at en større andel af minoritetsbefolkningen bor i byer, forsvinder forskellen mellem minoriteterne og majoritetens frivillige engagement næsten helt.

Ser man på unge andengenerationsindvandrere, er der ingen forskel på deltagelsen mellem minoritet og majoritet.

Læs mere om undersøgelsen.