Organisering af frivillig mangfoldighed


Af udviklingskonsulent Katrine Pram Nielsen, FRIVILLIGRÅDET (kp@frivilligraadet.dk)


På Albertslund Bibliotek har de arbejdet strategisk med at tilpasse organisationen til at kunne inkludere forskellige grupper af frivillige. Deres eksempel bidrager med et inspirerende perspektiv på, hvordan frivilligkulturer kan udvikle sig i en tid, hvor foreningsfrivilligheden er dalende, og der er brug for at gentænke, hvordan vi skaber de bedste platforme for deltagelse i samfundet. Eksemplet her handler om at give plads til det mangfoldige engagement med rum til både sociale fællesskaber og den individuelle drivkraft. Udviklingsmedarbejder på Albertslund Bibliotek Rikke Møller fortæller om deres organisering af frivilligheden, og hvilke erfaringer de har gjort sig.


På Albertslund bibliotek har de tilknyttet ca. 70 frivillige, som er engagerede i mange forskellige frivillige aktiviteter lige fra IT-hjælp, patchworkworkshops til en studiekreds om Søren Kierkegaard og en workshop i at male Warhammer-figurer. Det afgørende i inddragelsen af frivillige er ikke de konkrete aktiviteter, som biblioteket ønsker at huse, fortæller Rikke Møller, men selve organiseringen af frivilligheden, så der gøres plads til mangfoldighed. Rikke Møller fortæller:

”Vi har samarbejdet med frivillige i lang tid, men det har været mere sporadisk. Vi har valgt, at hvis vi skal samarbejde med frivillige her, så er det nødt til at være noget, vi arbejder ind i organisationen. Vi vil gerne have, at det er en del af den måde, som vi arbejder på. Før var der måske tre medarbejdere, som har haft tilknytning til frivillige, hvor det nu er 15-20 medarbejdere. Det er en ny rolle for os.”, siger Rikke Møller.


I praksis betyder det, at hver gang ny frivillig starter, så mødes den frivillige med en medarbejder, som efterfølgende vil fungere som kontaktperson for den frivillige. Her afklares, hvad der motiverer den frivillige, men også hvorfor biblioteket gerne vil samarbejde med frivillige. Det gør at biblioteket kan imødegå individuelle ønsker og motivation fra den enkelte borger og også melde ud, hvis engagementet ville passe bedre ind et andet sted på fx Frivilligcenteret i kommunen. Biblioteket kan på den måde fungere som faciliterende organisation for forskellige typer engagement, både for dem der ønsker at bidrage med en aktivitet og dem, der søger faste fællesskaber. Det skal være muligt at tilpasse organisationen til mange typer henvendelser og samarbejder med civilsamfundet udenfor.

At komme og gå når man har lyst

Men folkebibliotekerne er nødt til at tage højde for, hvordan de kan agere som frivilligaktør for at tiltrække frivillige. Rikke Møller fortæller:

”Vi er nødt til at strukturere os på en helt anden måde, end de frivillige organisationer ellers gør. Vi har jo ikke en fælles agenda, som vi kæmper for ligesom fx Røde Kors. Dér er der et eller andet særligt, som man bliver berørt af, og det er derfor man melder sig som frivillig. Det har vi jo ikke her. Man kommer jo ikke for at kæmpe for biblioteket som sådan. Frivilligheden på biblioteket bliver lidt mere spontan”, siger Rikke Møller.

Møller fremhæver et eksempel, hvor det kommer til udtryk, hvordan biblioteket har forsøgt at organisere sig i forhold til at rumme en ny type frivillige, der selv kommer med en masse engagement. Hun fortæller, at en fyr henvendte sig på biblioteket, fordi han gerne ville lave Warhammer workshops for børn og unge.

”Han var enormt kompetent og havde selv lyst til at stå for det meste selv. Man kan sige, ’hvorfor gør han det ikke bare selv’? Men det er lettere for forældre at sende deres børn op på biblioteket, end hvis det var arrangeret privat”, fortæller Rikke Møller. Biblioteket kunne på den måde understøtte den engagerede borger i at bidrage til lokalsamfundet med sine kompetencer.

I stedet for at lægge en masse ressourcer i at fastholde denne type frivillig har biblioteket erfaret, at det er nødvendigt at have en anden tilgang til de frivillige, der er drevet af deres eget engagement:
”Han er sådan en, der helst vil have lov til selv at komme, og det respekterer vi jo så, men det betyder ikke at han er ude. Der er ikke noget med at han skal være medlem af foreningen og aktivt medlem, så han kan sådan set komme og gå, som han har lyst.”

Eksemplet viser, at det er vigtigt, at medarbejderne på biblioteket er klar over, hvordan der gives plads til forskelligt engagement og personligheder, så der skabes en balance, hvor personen føler sig velkommen og værdsat, men ikke behøver at leve op til bestemte ting.
Her mener Rikke Møller, at bibliotekerne en særlig fordel:

”Det let for os at gøre, fordi vi ikke har en bestyrelse, der sidder og skal beslutte, hvilken vej vi skal gå. De frivillige har en meget stor stemme og kan komme ind og påvirke lige præcis den aktivitet, de gerne vil lave. Vi er ikke meget obs. på at holde fast, når de endelig er kommet ind.”

Foreningsarbejdet tænder ikke de frivillige

At fungere som bindeled og repræsentant for de frivillige kræver dog, at biblioteket påtager sig et stort ansvar, som måske ligeså godt kunne være organiseret ude i foreningerne eller i foreninger på biblioteket. Men en interessant iagttagelse som Rikke Møller har gjort er, at de frivillige, som er tilknyttet biblioteket, generelt ikke er interesserede i at bringe deres frivillige engagement ind i en foreningskontekst.

”Vi opfordrer til at de danner foreninger, det vil vi meget gerne, for det ville være meget nemmere for os. Men vi kan bare mærke, at dem vi får ind kommer her, fordi de ikke har lyst til at binde sig, og det føler man måske, at man gør, når man går ind i en forening. Langt de fleste, som er frivillige her hos os, har ikke lyst til at være i en forening. Det er ikke foreningsarbejdet, som de tænder på”, siger Rikke Møller.

Rum for fællesskaber og individer

Biblioteket etablerer derfor nogle anderledes rammer om de frivillige, fordi udgangspunktet for frivilligheden kan være mange forskellige ting, og der er ikke i udgangspunktet lagt op til, at de frivillige skal skabe noget sammen og være sociale sammen. Rikke siger:

”Unge Adam, der laver Warhammer workshop og Anette, der laver kreativt værksted, har meget svært ved at være i en forening sammen, for de er der ikke af den samme grund. De kommer med hver deres motivation og de møder heller ikke nødvendigvis hinanden, fordi der er ikke lagt op til at de skal udvikle sig sammen. Det er noget vi skal stå for som organisation. Det er derfor vi går ind og har de her møder med dem”, siger Rikke Møller.

Biblioteket holder sociale arrangementer for deres frivillige, hvor de kan komme sammen med en ven eller partner. Her får de forskellige frivillige mulighed for at mødes, men det er altså ikke et krav.

Er der frivillige nok til alle?

En udfordring, som biblioteket har oplevet i starten, var en bekymring blandt andre frivilligaktører i kommunen, der var nervøse for, om der ville være frivillige nok til alle. Men fordi biblioteket har fokus på ”kulturel frivillighed”, er der en klar afgrænsning af hvilken slags frivillighed, der hører hjemme på biblioteket. Derudover er der etableret et samarbejde med andre frivilligaktører i kommunen, som de samarbejder med.

”Der er jo nogen gange nogen hvor vi må sige, ’det er måske ikke her, det er bedst at du er frivillig’, og så er det jo rigtigt rart at vi kan henvise til et andet sted i kommunen, hvor det er mere oplagt (…) Vi har et frivilligcenter, som har social frivillighed som udgangspunkt i deres arbejde, og de har rigtig mange muligheder for at henvise til sociale foreninger. Men vi vil gerne adskille det, og vi skal jo også kunne stå inde for, hvorfor vi skal arbejde med frivillighed. Vi har jo på biblioteket et kulturelt sigte, så det skal vores samarbejde med frivillige også have”, siger Rikke Møller.

Biblioteket er en del af et frivillignetværk på tværs i kommunen, hvor alle der arbejder med frivillige kan sidde med. Dette er medvirkende til at alle aktører på området er bevidste om hinanden og kan dele erfaringer og synspunkter.

Bekymring for job afværget hos medarbejdere og frivillige

Modsat er en debat der ofte kommer op, når offentlige institutioner etablerer deres egne frivilligarbejde, hvorvidt de frivillige går ind og overtager regulære job. I Albertlund har dette ikke været tilfældet, siger Rikke Møller:

”Det var en helt klar udmelding fra Borgmesteren om, at her var der ikke nogen, der skulle gå ind og tage normeret arbejdskraft. Og så har det været nemmere at forholde sig til.”
På den måde blev der skabt en forsikring hos medarbejderne om, at deres stillinger ikke var i fare pga. inklusionen af frivillige.


Modsat kunne medarbejdere også forsikre frivillige om, at deres bidrag ikke går ind og overtager en andens job. Det er nemlig en bekymring, som de ofte hører på Albertslund Bibliotek, fortæller Rikke Møller:

”Nu har jeg været med til hver eneste opstartsmøde, og jeg tror ikke der er en eneste gang, hvor en frivillig ikke har sagt ’nu går jeg vel ikke ind og tager dit arbejde’, så de frivillige er selv meget obs. på det. Og de er på ingen måde interesserede i at komme ind og overtage noget, som medarbejderne egentlig skulle varetage.”


Find mere information
Læs Albertslund Biblioteks Frivilligpolitik, hvor der er mere information om visioner og værdier bag arbejdet med frivillige.

Hjælp os til at følge udviklingen
Albertslund Bibliotek arbejder i det hele taget meget med borgerinddragelse og Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken i Albertslund skal bl.a. stå for et projekt, hvor biblioteket vil fungere som platform for samskabelse omkring byudvikling. Frivilligrådet vil meget gerne høre om lignende eksempler, hvor der tænkes i samskabelse på bibliotekerne og nye samarbejder på tværs. Kontakt Katrine Pram Nielsen kp@frivilligraadet.dk.