Nyheder

Her er det nye Frivilligråd

De 12 medlemmer af Frivilligrådet, der tiltræder d. 1. februar er nu på plads. De otte af medlemmerne er blevet besat efter et direkte valg blandt frivillige organisationer, ministeren har udpeget formanden og et medlem og KL og FriSe har hver indstillet et medlem.

Det nye Frivilligråds formand, Mads Roke Clausen, glæder sig over den brede sammensætning af rådet:
”Der er med det nye råd et rigtig godt fundament til en stærk vision for, hvordan vi skaber bedre rammer og vilkår, og en styrket stemme til den frivillige verden.”

Rådets medlemmer

Valg til Frivilligrådet

Der er nu indstillet 37 kandidater til valg til Frivilligrådet. Børne- og Socialministeriet har i dag udsendt stemmesedler til de 110 stemmeberettigede foreninger og organisationer. Valget afsluttes d. 12. januar og resultatet offentliggøres sammen med KL’s og FriSes indstillede medlemmer af Frivilligrådet.

Det nye råd tiltræder d. 1. februar 2018.

Læs mere om valget

Valg til Frivilligrådet skudt i gang

Børne- og Socialministeriet har skudt valget af medlemmer til Frivilligrådet i gang. 8 af Frivilligrådets 12 medlemmer vælges af den frivillige sociale sektor ved en direkte valghandling blandt foreninger og organisationer.

De stemmeberettigede til valget er foreninger og organisationer, der har modtaget midler fra puljen LOTFRI, som er en del af udlodningsmidlerne, der hvert år uddeles til de landsdækkende frivillige sociale foreninger og organisationer. De 110 foreninger på listen har ret til at stille en kandidat senest d. 4. januar 2018.

Ny formand for Frivilligrådet

Socialminister Mai Mercado har udpeget ny formand for Frivilligrådet. Fra d. 1. februar bliver det Mads Roke Clausen, som er direktør i Mødrehjælpen, der skal stå i spidsen for Frivilligrådet.

Mai Mercado lancerer nyt frivilligråd

Børne- og Socialminister Mai Mercado præsenterede i en tale tirsdag d. 5. december rammerne for den nye sammensætning af Frivilligrådet. Ministeren ønsker at udvide rådet og ændre på sammensætningen.

”Jeg har et ønske om, at de frivillige, sociale foreninger får en klar og stærk stemme i debatten om fremtidens velfærdssamfund. Og det kræver, at det er de frivillige foreninger, der er repræsenteret i rådet,” siger Mai Mercado til Altinget.

Akademiet for Social Innovation

Et stærkt civilsamfund med dets mangfoldighed af organisationer, fællesskaber og tusindvis af frivillige og aktive borgere er et stort aktiv til at løse nye udfordringer, når de melder sig. Og i disse år spirer nye, eksperimenterende samarbejdsformer og partnerskaber, som forener aktører på tværs af alle sektorer. De nye fællesskaber er udtryk for en tendens, der kan udløse forventning om en mere omfattende social innovation, hvor metoder og initiativer bliver udviklet i takt med morgendagens vilkår og behov.

Satspuljeaftalen er landet

Fredag d. 10. november blev der indgået aftale om satspuljen for 2018 - 2021 på socialområdet. Et af de prioriterede områder i satspuljeaftalen er regeringens civilsamfundsstrategi, hvor der afsættes knap 97 mio. kr., som skal bruges på bl.a. at inkludere flere udsatte borgere uden for arbejdsfællesskabet i frivillige fællesskaber og på at løfte den lokale frivillighed rundt om i hele landet.

Frivilligrådet glæder sig over, at civilsamfundsstrategien er på plads:

Sider