Frivilligrådet: By kan lære af land

Tirsdag, september 30, 2014

Debatindlæg af Frivilligrådets formand, Vibe Klarup Voetmann i Altinget d. 30 september 2014

DEBAT: Selvom der findes flere eksempler på gode frivillige initiativer, så viser en ny Gallup-undersøgelse, at de lokale fællesskaber har meget forskellige vilkår. En kommende civilsamfundsstrategi bør derfor tage højde for, at by kan lære af land, når det gælder om at aktivere fællesskaber, skriver formand for Frivilligrådet, Vibeke Klarup Voetmann.

Læsetanter, karatehold, madklubber, fodbold: Ude omkring i boligområder og lokalsamfund foregår der masser af frivilligt arbejde. Noget af det sker i foreninger, men også i form af løsere organisering og grupperinger. Det er et arbejde, som fortjener mere opmærksomhed, og det er baggrunden for, at Frivillig Fredag, som Frivilligrådet står bag, den 26. september i år har temaet: ”Frivillig der hvor du lever”.

Her markerer frivillige med flere hundrede aktiviteter landet over, at der ligger et potentiale i at arbejde med den lokale viden og de fællesskaber, der findes her. Og interessen for området er stigende både fra de offentlige sociale indsatser og de etablerede frivillige foreninger om at samarbejde mere på tværs om lokalsamfundet.

Frivillige initiativer der fungerer

Der er masser af erfaringer at bygge på som for eksempel byen Vestervig i Thy, der i 2013 blev kåret til årets landsby af foreningen Landsbyernes Danmark. Her har en handlekraftig Håndværker- og Borgerforening ved at inddrage frivillige kræfter evnet at vende en by i forfald til et sted, der emmer af projekter og ny optimisme og med en fremgang i antallet af indbyggere til følge.

På Nørrebro i København har projektet Ung i Parken inddraget unge mennesker, der tidligere hærgede området ved Blågårds Plads. De unge var med til at renovere parken, blev inviteret ind i Københavns Kommune, hvor de fik nye opgaver, direkte adgang til lederne i forvaltningen samt borgmesteren og kommunaldirektøren. Resultatet er blandt andet, at de unge i dag er forbilleder for de yngre børn og har anvist en ny kode for god opførsel.

Rundtom i landet sker der altså ganske mange banebrydende frivillige initiativer, men samtidig tyder noget også på, at lokale fællesskaber opererer under meget forskellige vilkår.

Lysten til fællesskabet er forskellig

I en ny undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for Frivilligrådet, viser det sig, at 57 procent af den danske befolkning mener, at de enten er eller har lyst til at være en del af et fællesskab i deres nabolag. Samtidig svarer 27 procent dog nej til samme spørgsmål. Der er altså ret forskellige holdninger til, om hvordan man opfatter sin privatsfære og sit engagement her.

Undersøgelsen viser også interessante variationer i svarene i forhold til, hvor man bor: 69 procent af dem, der bor på en gård, svarer ja tak til fællesskabet, mens det tilsvarende tal for dem, der bor i etageejendomme, er 45 procent. Tendensen gentager sig, når der spørges til, om folk mener, at de gør en forskel i nabolaget; her siger 52 procent af folk fra gårdene ja, mens tallet for dem, der bor i lejlighed, er 28 procent.

Det ser også ud til, at man har mere med hinanden at gøre, når man bor i rækkehus frem for lejlighed. 62 procent af dem, der bor i rækkehus, mener, at de har hjulpet en nabo inden for de sidste to uger, mens det kun gælder for 44 procent af dem, der bor i lejlighed.

By kan lære af land

Tallene viser behovet for, at der i en kommende ny civilsamfundsstrategi bør tages højde for, at by kan lære af land, når det gælder om at aktivere fællesskaber og lokalt engagement og nye målgrupper for frivillighed, og at der er god grund til at kigge på tværs af forskellige boligområder og bebyggelser for at finde det, der motiverer og samler, og som er med til at skabe en forskel for alle borgeres trivsel.

Med dette in mente vil jeg blot ønske alle – frivillige såvel som kommuner og de lokalpolitikere, jeg ved der flere steder skal i frivillig praktik i dag - en rigtig god Frivillig Fredag!