Nyheder

En ny rapport baseret på en analyse af Gigtforeningens medlemmer og frivillige, kan måske give svar på, hvem der engagerer sig aktivt i en patientforening og med hvilke motiver. I gigtforeningen er det især de medlemmer, der er hårdest ramt af sygdommen, der engagerer sig som frivillige.

Undersøgelsen er interessant, fordi der inden for ’sundhed og sygdom’, i modsætning til andre områder inden for den frivillige verden, ikke er foretaget mange frivillig- og medlemsanalyser, og generelt er mindre fokus på det frivillige arbejde, på trods af de høje medlemstal i foreningerne.

Undersøgelsen viser, at der er flere forhindringer for det frivillige engagement, hvilket generelt ses som en tendens inden for sundhedsområdet. En ofte stærk professionskultur kan nemlig være en barriere for den direkte efterspørgsel af de frivilliges indsats. De professionelle ansatte anser ikke altid de frivillige til at være kompetente nok til at løse opgaverne.

Derudover viser tal fra undersøgelsen, at de fleste af de aktive frivillige befinder sig i aldersgruppen 60 – 79 år, og desuden er dem, der selv er hårdest ramt af gigt.

Men for mange af medlemmerne er sygdommen i sig selv et klart incitament for at engagere sig i det frivillige arbejde. Undersøgelsen viser nemlig, at en stor bevæggrund for de frivilliges engagement, er muligheden for at kommunikere med andre om deres eget liv med gigt, samt at danne sociale netværk indenfor foreningen.

Rapporten viser, at andelen af frivillige i Gigtforeningen med en erhvervsfaglig eller mellemlang uddannelse er større end andelen med en lang videregående uddannelse, hvilket ofte forholder sig omvendt indenfor andre områder i den frivillige sektor. Desuden er der en overrepræsentation af kvinder i forhold til mænd blandt de frivillige.

Et andet interessant resultat er, at annoncering efter frivillige angiveligt ikke har stor betydning for rekrutteringen af de frivillige, men at det i højere grad er personlig opfordring, pårørendes brug af foreningen eller ønske om socialt fællesskab, der har været afgørende for over halvdelen af de frivilliges deltagelse. Desuden svarer hvert tredje medlem, at de ikke arbejder frivilligt, fordi de aldrig er blevet spurgt om deltagelse, eller de har følt at kommunikationen inden for foreningen, ikke har været rettet mod dem. Dette gælder især foreningens yngre medlemmer.

Det samlede overblik, der gives med rapporten, viser at der i Gigtforeningens egen medlemsskare findes et stort potentiale til at øge det frivillige engagement, der bl.a. kunne udnyttes ved at justere på foreningens struktur. Denne grundige videnskabelige analyse kan således bruges som redskab til at udvikle nye frivilligpolitikker og strategier, og i høj grad tjene som inspiration indenfor det frivillige sundhedsområde.

Du kan læse mere om undersøgelsen og downloade rapporten hér: