Projekt Bedste Ven I dagens Danmark mangler omkring 15.000 børn og unge en stabil voksen, der har tid til at give dem ekstra omsorg og opmærksomhed. Disse børn og unge kan opleve føle sig svigtede, fordi de har svage familierelationer og mangler netværk, eller har forældre med en meget travl hverdag.
Derfor har Servicestyrelsen under Indenrigs- og Socialministeriet oprettet puljen ”Bedste ven til sårbare børn og unge” for at søsætte et projekt, hvor primært ældre over 60 år kan bruge deres tid og overskud til at knytte kontakt til børn og unge. Samværet udfolder sig oftest som helt almindelige sociale aktiviteter, barn og ældre imellem, det være sig en tur i biografen, lektiehjælp eller en fisketur. Der vil derudover blive organiseret lokale arrangementer og erfaringsudvekslinger, mellem de i alt seks lokale kontorer rundt omkring i landet.
Landsforeningen Børns Voksenvenner skal styre projektet og formidle kontakterne mellem de frivillige ældre og de udsatte børn og unge på Fyn og i Jylland, mens projektet bliver varetaget af ASF Dansk Folkehjælp på Sjælland og Den boligsociale fond på Lolland og Falster.
Læs mere om Projekt Bedste Ven:
Servicestyrelsens hjemmeside
www.bedsteven.com 27.01.2010 |