Folkebiblioteker og Frivillighed

Hvad kan vi lære af folkebibliotekernes frivilligindsats? Hvilke muligheder ligger der i at sætte folkebibliotekerne mere i spil i den frivillige sociale indsats? Og hvordan sikres en udvikling, hvor de gode eksempler formidles og udvikles mellem områder og sektorer? Dette emnefokus er udarbejdet af Frivilligrådet for at indlede en undersøgelse af disse spørgsmål med henblik på at sætte kulturområdets styrker endnu mere i spil i samfundet og danne grundlag for at give nye måder at deltage på i samfundet for flere.


Case 1: Albertslund Bibliotek - Organisering af frivillig mangfoldighed


Albertslund Bibliotek, der lige nu har ca. 70 frivillige, oplever at de kan tiltrække frivillige, der ikke tænder på foreningsarbejdet, men at det kræver at biblioteket tager udgangspunkt i hver enkelt frivilliges engagement og indretter sig efter det. Hvad kan traditionelle foreninger lære af deres tilgang? I dette Interview med Udviklingsmedarbejder Rikke Møller fra Albertslund Bibliotek fortæller hun om deres strategi for at opbygge en frivillig mangfoldighed, og hvilke erfaringer de har gjort sig.

Læs hele interviewet "Organisering af frivillig mangfoldighed" her


Case 2: Sundby Bibliotek - Et mødested omkring IT - og alt muligt andet

I Sundby Bibliotek i Kvarterhuset på Amager er et frivilligdrevet læringscenter, der holder åbent tre dage om ugen med ca. 9 frivillige. Selvom der ikke er mange frivillige tilknyttet, er tilbuddet meget populært, og der er ofte en kø af borgere fra området, der møder op for at få hjælp. Læringscenteret er formelt set et sted, hvor borgere kan komme og få hjælp til computer og internet, men opgaverne går langt ud over den tekniske hjælp og fungerer som et mødested på tværs af generationer og kulturer. Frivilligrådet har været på besøg i Læringscenteret for at se, hvad IT-frivilligheden bidrager med på biblioteket.

Læs om besøget her


Beskrivelserne af casene er hentet fra en mindre rapport, som er blevet udarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Se rapporten her

Folkebibliotekernes særlige styrker som frivilligaktør

- Folkebibliotekerne har kontakt til mange mennesker og dermed også mange forskellige mennesker, som rummer muligheder for at forskellige mennesker mødes og opnår viden og kendskab til nye grupper.

- Via frivillighed på biblioteket er der god mulighed for at socialt udsatte grupper kan sætte deres egen viden og erfaringer i spil og derved opleve at være en ressource i en aktivitet snarere end en gruppe, der har brug for hjælp.

- Det tyder på at bibliotekerne har en evne til at tiltrække ”ad hoc”- og projektfrivillige, som ikke umiddelbart er interesserede i at være med i en forening, men gerne vil bidrage på anden vis. For nogen kan dette måske være en vej til øget deltagelse i samfundet.

- At være frivillig på biblioteket i fx en IT cafe kan give mulighed for at give noget til andre, som har brug for hjælp på en eller anden måde uden at være direkte involveret i socialt arbejde, som nogen måske ikke føler sig rustede til, eller måske ikke har lyst til. Mødet omkring en interesse tyder dog på at kunne skabe relationer, der medvirker til at opbygge selvtillid og netværk, som giver anledning til en indirekte social effekt.

- Frivillige kan medvirke til at skabe andre typer for relationer og tillid mellem biblioteksinstitutionen og borgere. Frivillige er engagerede på baggrund af interesse, er motiverede omkring deres indsats og kan dedikere mere tid og nysgerrighed over for nye opgaver. Frivillige har desuden en tendens til at blive opfattet anderledes end personalet, fordi de ikke opfattes som autoriteter.


Observationerne peger således på potentialer i udviklingen af frivilligområdet på folkebibliotekerne, som ved en strategisk indsats kunne føre til en tværgående samarbejder, der også styrker udsatte gruppers deltagelse i samfundet eller bidrager til at opbygge fællesskaber lokalt på tværs af normale opdelinger i samfundet. Dette temafokus lægger således op til videre diskussion af frivillig indsats på folkebibliotekerne, som kan sættes i spil på andre måder end blot til at løse bestemte opgaver, som fx at sætte bøger op. Et øget samspil med civilsamfundet handler således ikke blot om at rekruttere flere frivillige til at løse flere typer opgaver, men også om, hvad den enkelte borger, foreninger, biblioteket og samfundet kan opnå derigennem, og hvordan man gør det.

Perspektiver fremadrettet

På baggrund af undersøgelsen foreslås en udvikling, hvor folkebibliotekernes frivilligarbejde i højere grad tænkes som samskabelse med borgere og foreninger i civilsamfundet, som også giver muligheder for at folkebibliotekerne kan indtage en rolle i forebyggelsen af sociale udfordringer. En sådan udvikling rummer muligheder for at folkebibliotekerne sættes endnu mere i spil i samfundet som katalysator for aktivitet med afsæt i kerneopgaver og faglighed. Dermed kalder undersøgelsen på yderligere projekter, debat og forskning på området, der kan give mere viden og erfaring med, hvilken rolle bibliotekerne kan få i samfundet via frivillighed og medborgerskab. Samtidig giver det også anledning til undersøgelse af, hvordan inddragelsen af borgerne på bibliotekerne kan indgå som en meningsfuld del af kerneopgaverne omkring læring, litteratur og kultur.


Kontakt: Udviklingskonsulent Katrine Pram Nielsen kp@frivilligraadet.dk.