Det mener Frivilligrådet om folkeskolereformen

Frivilligrådet er overordnet set tilfredse med folkeskolereformen og det øgede fokus på samarbejde mellem folkeskolen og det lokale foreningsliv. Der er dog også et par kritikpunkter, og derfor indsendte Frivilligrådet d. 4. oktober 2013 en række kommentarer til Undervisningsminister Christine Antorini angående det første lovforslag til folkeskolereformen. Undervisningsminister Christine Antorini vendte tilbage med et svar d. 25. oktober 2013, hvor hun imødekommer flere af Frivilligrådets kritikpunkter.

 

Frivilligrådet mener:

Overordnet set er vi meget tilfredse med reformens signaler og udformning, set fra et civilsamfunds- og samfundsmæssigt synspunkt. Det øgede samarbejde, som der lægges op til, mellem folkeskolen og det lokale foreningsliv ligger meget i tråd med Frivilligrådets tanker om en fortsat udbredelse af frivilligheden som metode til bedre og mere bæredygtig velfærd. Der er imidlertid også et par kritiske punkter:

  • Reformteksterne er ret ensidige i deres eksempler - de handler oftest om bevægelse og idræt. Det ville være en idé, at nævne en bredere vifte af eksempler - f.eks. samarbejde med teaterforeninger, naturbeskyttelsesorganisationer og frivillige sociale organisationer. Vi er klar over, at idrætsforeningernes kernekompetence er det, der ligger nærmest en umiddelbar integration i folkeskolens hverdag. Frivilligrådet foreslår dog, at man i denne reform løfter ambitionsniveauet og gør en selvstændig pointe ud af, at eksemplificere de samarbejder, der rækker videre i perspektiveringen af mulige synergier mellem folkeskolen og lokalsamfundet. Det kunne fx være Talentspejderne i Ballerup og Favrskov kommuner, som vi jo omtalte i vores fælles kronik i foråret. Et andet godt eksempel på samarbejde finder man i Horsens på Dagnæsskolen, hvor ingeniørstuderende fra VIA University College hjælper frivilligt til i undervisningen nogle gange om ugen.
     
  • Derudover mener vi, at visse passager om samarbejdet har antaget en vel formalistisk form. Her tænkes der særligt på formuleringen i bemærkninger til lovforslaget, side 42: ”Der fastsættes ikke regler om forpligtelse til samarbejde for så vidt angår foreninger og organisationer m.v. I det omfang sådanne modtager kommunale tilskud har kommunalbestyrelsen dog mulighed for at forpligte disse til samarbejde ved at stille krav om samarbejde som forudsætning for opnåelse af kommunale tilskud.” Frivilligrådet mener ikke, at denne formulering er forenelig med ånden i hverken Servicelovens §18 eller det netop af regeringen tiltrådte frivillighedscharter, hvori det bl.a. hedder: ”Vi mødes i øjenhøjde, hvor vi taler sammen med hinanden, ikke til hinanden. Vi aftaler lokalt, hvem der gør hvad, så det enkelte samspil baseres på lokale ønsker, behov og fælles spilleregler, herunder på samarbejdet mellem de frivillige og de offentligt ansatte.” Det er ikke konstruktivt, at fremtvinge samarbejde ad formel vej – tulipanerne vokser ikke, fordi vi hiver i dem.
     
  • Frivilligrådet bør have en naturlig plads blandt medlemmerne af Rådet for Børns Læring, idet Frivilligrådet besidder stor indsigt i foreningslivet på tværs af sektorer og dets mulighed for at spille ind i den nye reform. Der findes allerede i dag mange gode eksempler på at mindre foreninger, fx på socialområdet, har et konstruktivt samarbejde med den lokale folkeskole. Det vil dog ikke være problemfrit at skalere dette til det langt mere strukturerede samarbejde, der lægges op til i den nye reform – jf. at disse foreninger i langt overvejende grad løftes af frivillige alene. På denne baggrund er det vigtigt, at der påbegyndes en dialog om, hvordan en bred repræsentation af foreningslivet sikres, fx i de nye pladser i skolebestyrelserne.

Slutteligt vil jeg understrege, at Frivilligrådet naturligvis meget gerne tilbyder sin hjælp, fx med at bidrage konkret til en indholdsudfyldning af ideen om en åben skole.

 

P.v.a Frivilligrådet Vibe Klarup Voetmann

Formand

 

 

Undervisningsminister Christine Antorini svarede d. 25. oktober:

 

Kære Vibe Klarup Voetmann

 

Tak for din henvendelse af 4. oktober 2013, hvor du kommer med Frivilligrådets kommentarer til det første lovforslag som følge af folkeskolereformen.

 

I forhold til jeres kritikpunkter kan jeg oplyse følgende:
Jeg er enig med dig i, at det er vigtigt at beskrive bredden i de muligheder for samarbejde mellem skole og det lokale foreningsliv, som folkeskolereformen åbner mulighed for. Vi vil søge at tage højde for at inddrage forskellige eksempler på den åbne skole i forbindelse med vores kommende temaside på uvm.dk om folkeskolereformen samt i forbindelse med udarbejdelse af vejledende materiale mv.

 

I forhold til den formalistiske form i formuleringen om samarbejdet har DIF og DGI rejst en lignende kritik i forhold til, at formuleringen ikke stemmer overens med blandt andet folkeoplysningslovens ånd.

 

Undervisningsministeriet anerkender, at bemærkningen i lovforslaget om, at kommunerne vil kunne stille som tilskudsbetingelse, at foreningerne samarbejder med folkeskolen, ikke er i overensstemmelse med folkeoplysningsloven, som tilsiger, at alle foreninger, der opfylder folkeoplysningslovens krav, har ret til tilskud efter loven uanset egenart og idegrundlag uden modydelser.

 

Den nævnte bemærkning i lovforslaget vil derfor blive ændret til en opfordring til foreningerne til samarbejde. Rådet for Børns Læring vil blive sammensat af repræsentanter for de organisationer, der har en direkte rolle og et ansvar i forhold til den faglige og pædagogiske udvikling af dagtilbud og folkeskolen. Derfor er Frivilligrådet ikke omfattet.

 

Afslutningsvis vil jeg gerne takke for jeres tilbud om at bidrage i forbindelse med indholdsudfyldelsen af lovforslagets element om den åbne skole. Jeg vil overveje, hvordan I kan indgå i denne sammenhæng.

 

Med venlig hilsen Christine Antorini